Pres og undgåelsesadfærd i en præstationskultur

Jeg er for tiden optaget af den præstations- og perfekthedskultur, der hersker mange steder i samfundet

I denne blog vil jeg sætte spot på, hvordan vores børn og unge er blevet et produkt af denne præstations- og perfekthedskultur – en kultur som vi alle inklusiv undertegnede er udøver af men også underlagt.

Vi vil det bedste for vores børn og i vores iver efter at sikre vores børn den bedste fremtid, opstår en masse forventninger og planer på vores børns vegne. Skolerne og ungdomsuddannelserne har også en masse forventninger og planer med børnene og de unge. Ja, hele samfundet forsøger at skabe rammerne for det perfekte børne- og ungdomsliv.

Børnehaveklassen er blevet til 0.kl., og her er der også krav og forventninger og planer. Det er ikke længere nok at lege med duplo, synge Mariehønen Evigglad, få læst historier og lave emnearbejde om indianere eller om Afrika. I 0.kl. er der læreplaner, sprogprøver, læringsmål og læseplaner. Mange børn oplever, når de træder ind i skolen, at der er nogen som har en plan med dem – de skal vise noget, præstere og nå et mål. Det er ikke nok bare at være Mathias på 6 år eller Camilla på 5,5 år – nej de skal vise, hvad de kan! Og det gør de små 0.klasser og i fritiden går de i Sfo og til spring, fodbold, karate, svømning og dans og måske også billedskole, musikskole og filmklub. Og så arrangerer klasserådet madgrupper, fællesspisning og filmaften. Vi kan som forældre godt mærke, der er mange krav og forventninger til et barn anno 2019 – så vi forsøger på bedste vis, at skærme dem fra at det hele bliver alt for hårdt for dem. Så i bedste mening kører vi – henter og bringer, hjælper, støtter og forsøger om vi kan undgå, at de får alt for mange nederlag og skuffelser eller ikke lever op til de indre såvel som ydre forventninger. Forældrene og lærerne er stolte, og mange børn får en masse ros for alt det, de kan. Den fine stil, den nye saltomortale, de nye dansetrin eller det flotte mål til fodbold bliver vist for venner og familie eller optaget og vist på facebook eller snapchat. Som forældre siger vi til vores børn, at det vigtigste er at gøre sig umage og være med – det er processen, der er vigtig – men det børnene ser er, at det oftest er de gode præstationer som bliver fremhævet og delt og omtalt. Senest har vi hørt om den nye trend blandt forældre, som får redigeret deres børns skolefotos, så de gule tænder bliver hvide og skrammer eller deller bliver fjernet.

Fra en tidlig alder oplever børnene, hvordan perfekthedskulturen udråber vindere og tabere – i X-factor, Voice-junior, Den store Bagedyst og Danmark har talent o.lign. Du er enten vinder eller taber – der er intet midt imellem. Denne måde at anskue verden på med udelukkende vindere eller tabere, ser man også i en undersøgelse af gymnasieklassers forhold til karakterer. Det er tankevækkende, hvordan denne undersøgelse viser, at elevernes hovedfokus ikke er at mestre, men i højere grad er fokus på strategier til at præstere. Eleverne er i udpræget grad præstationsorienteret. De er optaget af, hvordan de opnår 10 eller 12 i en test, til terminsprøven, i årskarakterer og til studentereksamen samt, hvordan de sikrer sig det rette karaktergennemsnit til den efterfølgende uddannelse. Der er i sig selv ikke noget problem i at være stræbsom og ambitiøs. Det er dog problematisk, når fokus på karaktererne overskygger et fokus på indholdet, processen og mestringen af faget.

Præstationskulturen og det affødte fokus på karakterer gør, at mange elever bliver motiveret og oplever det som en konkurrence og dermed tager skolen seriøst. Det er dog bemærkelsesværdigt så mange elever, hvor motivationen for at kæmpe for de gode karakterer bliver afløst af en undgåelsesadfærd. For denne gruppe af elever bliver fokus i stedet, hvordan de med forskellige strategier kan stå af dette pres. Dette da de allerede har sandet at de ikke ender som vindere med 10 og 12 taller. Det er ikke længere godt nok at være en middel elev og derfor kræver det gode grunde for, at du ikke er en 10 eller 12 tals elev. Begrundelserne kan være de mange byture, en tydelig useriøs adfærd i skolen, stort fravær eller mistrivsel e.lign. som dermed bliver synlige grunde til elevens lave eller middelmådige præstation.

Mange elever føler sig stresset og presset af den præstationskultur, der hersker på ungdomsuddannelserne, da vi har fået skabt et samfund der hylder vinderne – dem med x-factor. Det bliver en daglig kamp om at blive bemærket af læreren samt en kamp for at tilhøre gruppen af særligt dygtige elever. Eller en kamp for at undgå at blive synlig, som en der ikke præsterer optimalt. I denne perfektheds- og præstationskultur forbinder eleverne deres eget værd med de karakterer, som de får i skolen. Det har altså stor indflydelse på identitetsskabelsen om du lykkes med at præstere optimalt i skolen eller på din ungdomsuddannelse.

Det er oplagt, at vi som samfund spørger os selv, om vi er gode nok til at lære de kommende generationer, hvad der er normalt og, hvad vi kan forvente af livet. For livet rummer også gule tænder, deller, skrammer, 4 og 7 taller, fodboldkampe med 4. holdet, en kæreste der slår op og meget andet. Det er ikke nok, at vi siger det er ok ikke at være perfekt, at det er processen som er vigtigst og det er dem som personer, der er betydningsfulde ikke bare det de kan. Vi skal have skabt et samfund, et uddannelsessystem og en tilgang til vores børn og unge, hvor vi viser det i måden vi er sammen på, i det vi tillægger værdi, i måden vi arbejder med læring, i de mål vi sætter og i sproget vi bruger – en kulturændring som gør op med fejlfinding og det at hylde det perfekte.

Hvor og hvor ofte tilbyder vi som samfund vores børn og unge fællesskaber, hvor det ikke er præstation og det at være perfekt der er i højsæde? Samt hvor og hvornår har vi samtaler med børn og unge, hvor vi møder dem med åbenhed, nysgerrighed, tålmodighed og interesse uden der er en vurdering af dem eller det de har lavet?

– Christina

Ovenstående blog rummer udvalgte resultater fra en empirisk undersøgelse af læringsmiljøer på 13 ungdomsuddannelser der er beskrevet i: Karakterbogen Om karakterer, læring og elevstrategier i en præstationskultur Katznelson, Noemi; Louw, Arnt Vestergaard

Felt