MindPraxis og Christina Damkier
MindPraxis åbnede op for samtaler i House of Innovation i Kolding i 2019. Dette efter jeg i mange år har været ansat som psykologisk rådgiver på IBC (International Business College) tilknyttet afdelingerne i Aabenraa, Kolding og Fredericia samt som ekstern psykologisk rådgiver på Social og Sundhedsskolen i Vejle, Kolding og Fredericia.
I dag har jeg samarbejde med flere forskellige virksomheder og uddannelsesinstitutioner samt samtaleforløb med private klienter.

Jeg er uddannet kandidat i pædagogisk psykologi (Cand.pæd. i pæd.psyk.) fra Aarhus Universitet og er lektor i psykologi. Jeg har en to årig specialistuddannelse i compassionfokuseret terapi (voksenområdet) samt en videreuddannelse i kognitiv terapi. Derudover har jeg en række efteruddannelse bl.a inden for narrativ traumebehandling, kognitiv terapi, den mentaliseringsbaserede tilgang samt erhvervsrettet NLP. Jeg er endvidere certificeret TRE (Tension & Trauma Releasing Exercises) udbyder, da det kan være relevant, at arbejde med kroppen bl.a. i forbindelse med traumearbejde og stressbehandling.
Jeg er optaget af at værne om det etiske i samtalerne og at opnå løbende faglig opkvalificering samt supervision.
Jeg har mange års erfaring som terapeut med psykologisk rådgivning og terapi samt akutte krisesamtaler. Derudover har jeg en bred undervisningserfaring i psykologi såvel på ungdomsuddannelsesniveau, på Læreruddannelsen (University College Lillebælt) og i efter-/videreuddannelsen samt erfaring med at facilitere teamprocesser med det formål at forbedre samarbejdet eller arbejde med specifikke temaer.
I mine samtaler har jeg en integrativ tilgang, hvor jeg afhængigt af personen, jeg sidder med samt den aktuelle problemstilling, inddrager forskellige terapeutiske metoder. Et terapiforløb hos mig vil blive tilpasset, så det for dig opleves meningsfuldt i lyset af de problemer du står med. Men vigtigst af alt går jeg op i at skabe en afslappet atmosfære, hvor du vil føle, du trygt kan fortælle om dit liv og dine udfordringer.
Privat er jeg gift med Jacob og sammen har vi tre børn mellem 21-27 år
Tilknyttet psykolog
MindPraxis har tilknyttet psykolog Sofie Amalie Damkier-Rixen. Sofie Amalie tilbyder foredrag og workshops samt specifikke tests.
Jeg havde et inderligt ønske om at færdiggøre mit Hf forløb for, at kunne komme videre i uddannelsessystemet. Udfordringerne i privatlivet og som enli…
– Elev på ungdomsuddannelse i Fredericia