Velkommen til MindPraxis

Psykoterapi og psykologisk rådgivning for voksne og unge

Samtaleforløb der skaber indsigt, ro og nye handlemuligheder.

Tryg og nærværende terapi

Et fortroligt og roligt rum, hvor du bliver mødt med empati og nærvær.

Fleksible tider i Kolding

Samtaler fra kl. 7–19 i House of Innovation – når det passer dig.

Erfaring og faglighed

Lektor i psykologi samt cand.pæd. i pæd. psyk. med solid terapeutisk erfaring gennem mere end 12 år.

Professionel samtaleterapi med nærvær, ro og faglighed

Overvejer du at tale med en psykolog eller psykoterapeut, fordi du står i en svær periode i livet? I MindPraxis i House of Innovation i Kolding hjælper jeg som kandidat i pædagogisk psykologi og psykoterapeut voksne i alle livets faser, der ønsker at forstå sig selv bedre, håndtere udfordringer og skabe større trivsel i hverdagen. Hos MindPraxis møder du et trygt og nærværende rum, hvor du kan tale åbent.

MindPraxis har åben for samtaler i House of Innovation i Kolding. Der er altid mulighed for en hurtig samtale. Tidspunktet for samtalen kan tilpasses dig, da MindPraxis holder åben mellem kl.7.00 og kl.19.00.

I MindPraxis i House of Innovation er der en nærværende og hyggelig atmosfære og så ligger det helt centralt i Kolding midtby.

Hvad kan jeg tilbyde?

I MindPraxis tilbyder jeg samtaleforløb for voksne og unge (15 år-) ramt af stress, krise, angst, depression, sorg samt generel mistrivsel herunder forskellige selvværdsproblematikker. Jeg tilbyder også forældrerådgivning.

Jeg har samarbejdsaftaler med virksomheder og uddannelsessteder, som ønsker hurtig og effektiv hjælp, hvis en medarbejder eller leder har brug for det eksempelvis ved behov for stressbehandling eller krisesamtaler. Jeg faciliterer også teamprocesser med det formål at forbedre samarbejdet

Jeg er lektor i psykologi og har en kandidat i pædagogisk psykologi fra Aarhus Universitet. Jeg har en to årig specialist uddannelse i compassionfokuseret terapi for voksne samt videreuddannelse inden for kognitiv terapi, narrativ traumebehandling, mentaliseringsbaseret terapi samt certificeret TRE udbyder (Tension and trauma releasing exercises). Se mere om min baggrund her.

Derfor skal du vælge MindPraxis

Hos mig får du ikke standardløsninger, men et terapeutisk forløb, der tager udgangspunkt i dig og det, du står i. Jeg lægger vægt på:

  • • Tryghed og åbenhed i samtalerne
  • • En faglig og personlig tilgang, hvor du bliver mødt som menneske
  • • Konkrete redskaber, du kan bruge i hverdagen
  • • En rolig atmosfære, hvor der er plads til alt det, du bringer med

Mit mål er, at du går herfra med større klarhed, styrke og livsmod.

Har du spørgsmål eller ønsker du at booke en samtale?

Kontakt MindPraxis allerede i dag og få en hurtig samtaletid

Hvad mener vores kunder?

Hvad er psykoterapi – og hvordan arbejder jeg?

I psykoterapi handler det ikke kun om at tale – det handler om at skabe indsigt, ro og nye handlemuligheder. Jeg ser terapien som et samarbejde, hvor vi sammen udforsker dine tanker, følelser og reaktionsmønstre.

Min tilgang er integrativ, hvilket betyder, at jeg trækker på forskellige retninger inden for psykoterapi – kognitiv terapi, compassionfokuseret terapi m.fl. På den måde kan jeg tilpasse samtalerne til netop din situation og dit tempo.

Et terapiforløb kan blandt andet hjælpe dig med:

  • at håndtere stress, angst eller indre uro
  • at styrke dit selvværd og dine relationer
  • at forstå og ændre fastlåste mønstre
  • at finde retning og balance i livet

Det vigtigste for mig er, at du føler dig tryg. Mange beskriver terapien som et frirum, hvor de kan trække vejret dybt igen og se deres situation i et nyt lys.

Hvad koster en psykoterapeut?

Priserne på psykoterapi kan variere, men hos MindPraxis er fokus altid på at skabe værdi for dig. Du er velkommen til at kontakte mig for at høre mere. Mange vælger at starte med én samtale for at mærke, om kemien og tilgangen føles rigtig – og det er helt i orden.

Når du søger personlig udvikling

Psykoterapi kan være hjælpsomt i mange situationer – både når du står midt i en konkret krise, og når du blot ønsker at udvikle dig som menneske.

Jeg har erfaring med at støtte mennesker i alle livets faser, og terapien kan både være kortere og længerevarende, alt efter hvad du har brug for.

Derudover arbejder jeg også med ledelsescoaching, foredrag og workshops, hvor fokus er på trivsel, kommunikation og personlig udvikling i arbejdslivet. Men uanset formatet er udgangspunktet det samme: et menneskeligt møde med respekt, nysgerrighed og faglighed.

 

Blog

Kontakt MindPraxis for at høre mere

Hvis du overvejer psykologisk rådgivning eller psykoterapi i Kolding, er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale. Jeg fortæller gerne mere om, hvordan jeg arbejder, og hvordan et forløb kan sammensættes, så det passer til dig.
Du kan ringe til +45 22 90 00 07.
22 90 00 07 Send mail